Da alt på anlægget, så at sige, er elektrisk drevet, er det udstyret med et meget stort og omfattende svagstrømsnet.

Anlægget er opbygget med 3-skinne drift med sideliggende 3.-skinne. Kørespændingen er 15 volt pulserende jævnstrøm. Dette for at opnå optimal trækkraft selv ved lave hastigheder. Pulserende jævnstrøms store fordel er netop at motorer har fuld trækkraft selv ved lav hastighed. Princippet er, at der altid er 15 volt i sporet, men den tid der er, ændres med køreregulatoren, fra meget kort tid ved lav hastighed til fuld tid ved maksimal hastighed.

Hver station har deres eget strømforsyningsanlæg. Strømmen fordeles til spornettet med 1½ kvadrat installationsledning for at mindske effekttabet. Et lokomotiv i størrelse nul bruger typisk 2 til 6 ampere ved 15 volt.

Hver sporsektion er koblet via et styreskab ved hjælp af relæer for at mindske vejen fra forsyning til spor. Alle relæer og styreskabe styres ved hjælp af 24 volt jævnspænding.

De fri strækninger styres fra udvalgte stationer med deres eget forsyningsanlæg. Der er normalt altid fuld spænding på strækningerne.

Ud over dette benyttes der strøm til andre formål, som for eksempel signaler, sporskifter, overkørselsanlæg, lys i bygninger med videre.

Fra stationernes styrepulte styres strømmen til de forskellige sektioner, som stationernes spornet er opdelt i, samt til signalsektioner, som er gjort således afhængige af signalerne, at de kun er strømførende ved "kør" tilladelse. Frem og tilbagekørsel reguleres på stationerne af disses køreregulatorer, men da trækkraftenhederne på den fri bane optager "plus" strøm fra 3. skinnerne, er alle enheder udstyret med en omskifter, således at rigtig stilling til fremadkørsel indstilles inden togene forlader stationerne.

Systemet kan måske i dag synes gammeldags, nu hvor den moderne elektronik, og hvad der dertil hører, også er rykket ind i modeljernbanehobbyen, men man skal her huske på, at grundlaget dels var de standards, som Dansk Modeljernbane Klub havde udarbejdet ved sin start i årene omkring 1940, og dels var man ved vores klubs start i 1946 stærkt afhængig af de materialer, som det var mulige at anskaffe i årene efter anden verdenskrig. Dengang var der ikke den rigdom på alt, som vi finder i dag.

19" rack, der indeholder styrekort for brug ved PC-styring

Betjeningspultene er opbygget som sikringsanlæg som ved forbilledet DSB, hvor de sikkerhedsmæssige tilladelser og spærringer hidtil er styret ved anvendelse af brugte telefonrelæer. I fremtiden vil dette blive erstattet af computere, så her dukker elektronikken alligevel frem.

.

Slaglille's betjeningspult. En type som DSB type 1953.

Betjeningspultene har udseende og betjeningsvirkemåde, som anvendes ved DSB/BaneDanmarks relæsikringsanlæg type 1953-1954 og hver station har sit eget sikringsanlæg. Kun på Jystrup er bygget en model af et ældre anlæg, hvor tilladelser og spærringer er opbygget ved hjælp af et linealregister, altså en model af BaneDanmarks elektrisk-mekaniske anlæg type 46.

Jystrup's betjeningsanlæg. En type som DSB type 12-46. Til højre ses det mekaniske sikrings-linealregister.

Fjernstyring af stationerne vil ikke finde sted, idet vi i modsætning til de virkelige jernbaner, gerne vil beskæftige så mange personer som muligt ved kørsel på anlægget.

Da betjeningen af anlægget foregår i flere rum og alle som følge heraf ikke kan se hinanden, er der etableret telefonforbindelse stationerne imellem, idet vi ved hjælp af en brugt telefoncentral har fået opbygget et "hus telefonnet". Kørsel på anlægget foregår ligesom i virkeligheden på telefoniske af- og tilbagemeldinger. Den dobbeltsporede strækning Kongsvang-Nyskov-Hylleborg vil dog blive udstyret med automatisk linieblokanlæg, hvorfor telefoniske meldinger kan undlades på denne del af anlæggets strækning.

Ved den færdige udbygning af anlægget vil det omfatte ca. 750 m spor og ca. 200 sporskifter, hvoraf langt den overvejende del er elektrisk drevne. Der er ved den fulde udbygning af skinnelegemet medgået ca. 15.000 små sveller, og til befæstigelse af skinnerne herpå er anvendt ca. 57.000 små messingsøm.

Anlægget er således gennem sin opbygning i årene siden 1946 blevet væsentlig større og mere omfattende end de tanker, som Harby gjorde sig om anlægget og de planer, som han startede opbygningen af klubanlægget på.